Ungdomsskolen Vi brænder for unge, og vi tror på, at der er mange måder at gøre Helsingør til en god kommune at være ung i. D ... erfor arbejder vi med en lang række aktiviteter og tilbud, som allesammen henvender sig til unge i Helsingør kommune. Ungdomsskolen er først og fremmest kendt for den holdbaserede aftenundervisning, hvor de unge selv kan vælge, om de vil gå til alt fra klatring til japansk, deltage i fester, ture og events og bruge klubtilbuddene i Helsingør og Espergærde. Men Ungdomsskolen er meget mere end det. Ungdomsskolens dagskole på Rasmus Knudsens Vej i Helsingør rummer kommunens almindelige 10. klasse-tilbud samt Next Step, der er et specialundervisningstilbud på 10. klassetrin. Ungdomsskolen har også X-klasserne, der er et særligt tilrettelagt specialundervisnings- og behandlingstilbud til unge på 7., 8., 9. og 10. klassetrin i Helsingør Kommune. De har det til fælles, at deres liv i forskellig grad er præget af læringsudfordringer og/eller sociale vanskeligheder. Desuden rummer vi også Helsingør Kommunes modtageklasse, Den Internationale Ungdomsklasse. Vi hjælper unge med at realisere deres egne innovative projekter i JA-Kontoret og er med til at skabe elev- og ungedemokrati. Med Skolepiloterne skaber vi nye læringsforløb, workshops og projekter sammen med kommunens folkeskoler. Skolepiloterne står bag tilbud til alle kommunens unge, bl.a. Miniskills til 7. klasserne, Kunst i Projektopgaven til 8. klasserne og Mangfoldighedsdagen for 9. klasserne Ungdomsskolen bidrager også til et rigt kulturliv i Helsingør Kommune, når vi f.eks. sætter en kæmpe musical op på Kulturværftet hvert år til påske, laver musikshow til Kulturarrangementer eller sender dansere og sangere på Bakken og i Tivoli. Og så er der alt det, vi finder på i løbet af sæsonen – og som du kan følge med i på hjemmesiden, på instagram og facebook. read more
Competitor | Description | Similarity |
---|
Loading..