I københavnske dagtilbud passer vi ikke bare børn. Vores daginstitutioner skal være tilbud af højeste pædagogiske kvalitet. V ... ores mål er, at alle børn uanset baggrund har de bedste muligheder for at trives, dannes og udvikle sig. Vores opgave i Børne- og Ungdomsforvaltningen er at sikre, at pædagogerne i Københavns dagtilbud har de bedst mulige rammer for at gøre en stor forskel for byens mindste børn. Sådan arbejder vi for høj kvalitet i de københavnske dagtilbud: Flere uddannede pædagoger: Der er stor mangel på uddannede pædagoger. Vi arbejder målrettet med at videreuddanne flere af vores dygtige medhjælpere til pædagoger gennem forskellige muligheder for merituddannelse. God, faglig ledelse: Pædagogisk kvalitet handler ikke kun om antallet af dygtige medarbejdere, men i høj grad også om god, faglig ledelse. Vi har blandt andet et ledertalentprogram for pædagoger, der overvejer at gå ledervejen, og en efteruddannelse i pædagogisk ledelse i samarbejde med Aalborg Universitet. Løbende udvikling af pædagogikken: I samarbejde med pædagogiske forskere har vi indført et meget ambitiøst pædagogisk tilsyn. Det er et vigtigt arbejdsredskab til at udvikle den pædagogiske praksis med fokus på, hvad den enkelte institution gør godt, og hvad den kan blive bedre til. Ambitiøs indsats for udsatte børn: Mange pædagoger brænder for at gøre en forskel for udsatte børn. Hos os er der ekstra personale i institutioner med mange udsatte børn, og de har en socialrådgiver tilknyttet. Vi arbejder også systematisk med børns sprog og med tidligt at opspore og handle på trivselsproblemer hos børn. Hurtigere bedre normeringer: Københavns vuggestuer og børnehaver får minimumsnormeringer og dermed flere pædagogiske medarbejdere allerede fra 2022 frem for i 2024, hvor det nationale krav om minimumsnormeringer gælder fra. read more
Competitor | Description | Similarity |
---|
Loading..