Aarhus Studenterradio gik i luften for første gang 1. februar 1996 og har siden sendtnærværende, legesyg og udfordrende radio ... til Aarhus’ studerende og byens ungdommelige indbyggersegment. Fra første dag har målet været at udfordre radiokonventionerne, hvilket i høj grad er stationens eksistensgrundlag i en mediejungle, hvor det ikke skorter på underholdningstilbud. Radioens frivillige stab kommer fra studiemiljøet i og omkring Aarhus. Vi er bredt repræsenteret med passionerede medarbejdere fra både humanistiske og naturvidenskabelig studier, samt journalisthøjskolen, lærerseminariet, handelshøjskolen og diverse håndværkeruddannelser. Vi dækker det lokale kulturliv intensivt og undersøger gerne de afkroge af byen, som de store medier overser. Sendefladen byder på et bredt udsnit af programmer, alt fra heavy metal til debatterende kulturradio, der på hver sin måde tager pulsen på livet i Aarhus og Danmark. Radioen har mulighed for at promovere den musik, som de landsdækkende radioer ikke tør sende ud på FM-båndet. En alsidig og kompromisløs musikprofil giver usignede og upcoming bands, især lokale, mulighed for at eksponere deres musik. Aarhus Studenterradio vil gerne være en samlende kraft i det store brogede uddannelsesmiljø i Aarhus. Vi gør en indsats ved lokale events og festivaler, hvor vi de sidste par år har stået bag sprudlende og energisk liveradio. Vi sender live fra Kapsejladsen, hvor 20.000 studerende i Universitetsparken har kunnet høre os varme op før det officielle program. Vores tilstedeværelse er allerede blevet en integreret del af begivenheden. Derudover er vi en del af festivalradioen på SPOT-festivalen, ligesom vi har stået bag den officielle festivalradio på Northside-festivalen og Danmarks Grimmeste Festival. Studenterradioen i Aarhus står bag en gedigen om græsrodsradio og står som garant for, at en udfordrende tilgang til radiomediet ikke betyder, at man behøver at gå på kompromis med kvalitet. read more
Competitor | Description | Similarity |
---|
Loading..